Paellakokken tilbereder autentisk paella – tilberedt på stedet i store pander. Det er festligt! Det ser fantastisk ud! Og det smager vidunderligt!
Paella er perfekt til alle typer arrangementer hvor mange samles om et godt måltid, og ud over at smage skønt ser det også festligt ud, når paellaen bliver tilberedt foran gæsterne. Siden 2005 har Paellakokken kører landet tyndt, og med gode forbindelser til Spanien er han, i al beskedenhed, nok en af de førende, når det kommer til paella i Danmark.
Vi tilbyder alle typer autentisk spansk paella. Den mest populære er vores klassiske paella med skaldyr, eller en mixta med både seafood og kylling.
Men panden er også klar til en vegetariana (uden kød), en med chorizo og kylling, en negra med blæksprutteblæk – eller den sjældne – men lækre variant med snegle og kanin!
Salat, brød, tapas, dessert og vinen (eller limonaden) kan vi også klare!
Prisen aftaler vi i fællesskab – der er mange faktorer, men du kan regne med en pris mellem
kr. 175 – 275 pr. person, alt efter dato, antal gæster, paellatype og afstand.
Vi ankommer med alt det nødvendige udstyr og tilbereder paellaen på stedet – over gas, i de store, åbne pander, som spreder duft og stemning.
Mens risen suger safran og kraft, breder snakken sig, og maden bliver en del af oplevelsen.
Når paellaen er klar, samles gæsterne omkring panden, og der serveres direkte fra varmen – frisk, farverig og fuld af smag.
Det er mad som fællesskab, og stemningen følger altid med.
Skal du have hele pakken og en ægte Spansk fest, har Paellakokken direkte forbindelse til dygtige flamencokunstnere – både guitarister, dansere og sangere.
Vi garanterer, at vores spanske fest er så autentisk, at det selv i Spanien kan være svært at finde tilsvarende.
Paellakokken kommer ud til konfirmationer, bryllupper, fødselsdage, firmaarrangementer og festivaler – uanset anledning skal du endelig kontakte os!




Thorbjørn er kok og har i flere omgange boet i Spanien, hvor han har fordybet sig i de kulinariske hemmeligheder.
I Danmark er det blevet til flere hundrede store paellaer – og det er en imponerende ret.
Hold også øje med kalenderen: Vi kombinerer ofte flamencokoncert med paella og musikalsk sherrysmagning, hvor man “lytter til vinen og smager på musikken.”

Udfyld kontaktformularen, skriv til thorbjorn@lakelands.dk eller ring på 27 28 31 31 – så finder vi ud af noget.