KRIATURA – Spaniens første flamencofestival for børn i en dansk højskoleramme.
Festivalen KRIATURA fejres i Jerez de la Frontera i dagene 14. – 20. oktober 2018. Desuden præsenteres festivalen i Danmark den 21. August i København og på Kulturmødet Mors d. 23. – 25. august samt på Himmelbjerggården d. 26. august.
Det er lykkedes Kirstine Hastrup, at etablere et samarbejde med lokalregeringen i den sydspanske by Jerez de la Frontera, der baner vejen for Spaniens første internationale flamencofestival for børn. Festivalen skabes i en dansk højskoleramme af Verdenshøjskolen som blev til som en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og som i fremtiden får sit udgangspunkt på Himmelbjerggården.
Festivalen, ´KRIATURA 01´, samler en række af flamencoens absolutte topnavne, anerkendte teatre og kulturpersonligheder omkring formidlingen af flamencokulturen til børn og unge. Festivalen og dens danske udgangspunkt nyder allerede stor opmærksomhed i Sydspanien.
KRIATURA 01 afholdes i Jerez de la Frontera i dagene 14. – 21. oktober 2018, og bygger på et internationalt kulturmøde der rækker langt ud over flamencoens regionale ophav. Alle døre åbner sig for de deltagende børn og deres forældre, der vil blive modtaget med begejstring og kunstnerisk passion i workshops, som publikum og som optrædende i aktiviteter der binder Europa og verden sammen gennem levende folkekultur og kulturudveksling gennem det konstruktive møde, som Højskolemodellen er ideel til at skabe.
KRIATURA 01 vil bl.a. have deltagelse af 30 børn fra Copenhagen Flamenco Academy og Flamencoteatret – plus deres familier, og en stor gruppe børn fra Jerez. Fra 2019 vil børn fra flere forskellige lande deltage.
Festivalens danske ophav kommer til udtryk gennem inspiration fra den danske folkehøjskole, da deltagerne ud over flamencoen vil blive præsenteret for det uformelle demokrati folkehøjskolens ramme for ligeværdige møder stimulerer. Folkehøjskolen giver gennem det utvungne kulturmøde børnene mulighed for at udvikle sig til bevidste, engagerede borgere, der kan og tør indgå i forpligtende fællesskaber.
Ligesom folkeoplysningen insisterer på at være eksamensfri, sigter KRIATURA på at skabe grundlag for refleksion, debat, fordybelse og aktivitet imellem de deltagende børn. Et grundlag der bidrager til børnenes realisering af ’det gode liv’ og et mere sammenhængende samfund.
KRIATURA benytter musik, dans og scenekunst frem mod dette mål.
I planlægningen af KRIATURA 01 lægges vægt på mødet mellem bl.a. danske og spanske jævnaldrende for at give børnene oplevelsen af kulturens grænseløshed og muligheder for at knytte bånd på tværs af grænser, med mulighed for at der knyttes relationer for livet – til nogle af de andre børn, til Jerez, til kulturen.
Der arbejdes derfor på at skabe udvekslingsaftaler, så de danske børn der drager til Jerez i 18´ eksempelvis kan få besøg af børnene fra Jerez i 19´.
KRIATURA 01 lader kunstnere fra den absolutte verdenselite møde børn på tværs af niveau og kulturel baggrund. KRIATURA 01 arbejder på at etablere samarbejde med peñas (flamencoklubber) over hele Europa – senere verden – og har som ambition at blive en af de vigtigste tilbagevende kulturelle begivenheder for børn i Europa.
KRIATURA 01 vil bl.a. have deltagelse af 20 børn fra Copenhagen Flamenco Academy og deres familier. Der arbejdes målrettet på at etablere samarbejde med danse og scenekunst miljøer for børn i hele EU frem mod KRIATURA 01 og KRIATURA 02.
KRIATURA 01 er en udløber af projektet ’Verden for dine fødder’ der var del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017s officielle program.