Lige op til jul kulminerer Flamenco Teatrets store kulturhovedstadsprojekt VERDEN FOR DINE FØDDER med koncerter, sangsarrangementer og pop-up højskole. Vi lægger ud den 19. december i Ry hvorefter turen den 20. december går til København. Den 21. december besøger vi Ebeltoft inden vi den 22. december samler trådende i Turbinehallen centralt i Aarhus.
Arrangementerne samler et stjernespækket hold med flamencolegenderne ‘El Torombo’, El Manzano, Manuela Vargas og Eugenio Iglesias i et spændende møde med bl.a. Claus Hempler, Rasmus Dissing og Andrea Pellegrini. Fra USA får vi helt ekstraordinært besøg af Charles Neblett der som en af de originale Freedom singers spillede en central og uvurdelig rolle under den amerikanske borgerretskamp i 50’erne og 60’erne.
Koncerterne er desuden en hyldest til Povl Dissing, for hans uvurderlige betydning for projektet og den danske folkekultur.
Billetter er til salg på billetten.dk