I september 2019 inviterede vi historiske The Freedom Singers til Danmark og Spanien i anledning af højskolebevægelsens 175-års jubilæum.
https://alsang.dk/inspiration/freedom-singers/
The Freedom Singers var centrale aktører omkring den amerikanske borgerrettighedsbevægelse i 1960’erne. De rejste rundt i USA, hvor de organiserede folk og informerede dem om borgerrettighedsbevægelsen. Hér spillede fællessangen en vigtig rolle. Den blev nemlig det eneste våben, de havde, i deres ikke -voldelige protester mod Jim Crow-lovene og racediskriminationen i USA. Martin Luther King skal have sagt, at fællessangen var ”den lim, der holdt borgerrettighedsbevægelsen sammen.”
I samarbejde med ALSANG 2020 og GotFat Productions producerede Verdenshøjskolen en dokumentar om besøget.
Gruppen udsprang af the Student Nonviolent Coordinating Committee (SNCC) og sang bl.a. på Capitol Hill i 1963 inden Martin Luther King Jr. holdt sin tale med de berømte ord ”I have a dream.”
Se videoen, der kom ud af mødet med the Freedom Singers, og hør dem selv fortælle om deres oplevelser, sangens store betydning for borgerrettighedsbevægelsen og fællessangens forenende kraft – dengang og nu.